Lejlighederne i blok A og C er alle på 44 m2. De indeholder entre, mellemgang, soveværelse, badeværelse og køkken alrum. Lejlighederne på 1. og 2. sal har alle en stor altan, med pragtfuld udsigt fra 1. parket til stranden og havet. Lejlighederne i stuen har terrasse med direkte adgang til klitområdet. De fleste af lejlighederne er indrettet med 4 sovepladser.
I blok B er der 2 lejlighedsstørrelser. Den ene type indeholder et værelse mere. Alle lejlighederne har et lidt større køkken alrum og en større altan. Herfra er der udsigt til gården med svømmebassin og den ”Grønne oase”.
I blok A forefindes en kørestolsrampe til lejlighederne på 1. sal.
Indretningen af lejlighederne er individuel.